Hidden Primary

Fra Larsen Data wiki

Version fra 13. sep 2010, 15:30 af Melvis (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Hvad er Hidden Primary DNS, og hvordan sættes det op?

Lad os sige at du selv har en DNS server, men vil ikke smide penge på bordet til DK Hostmaster for at få den godkendt?

Hvad gør man så?

Du sætter domænet op på din DNS server, derefter sørger du for at dit domæne er redelgeret til GratisDNS, dvs at NS1-NS5.GRATISDNS.DK skal være autorative for dit domæne. I GratisDNS' admin interface sætter du domænet op i sekundær DNS, med IP'en på din egen DNS server. Verden ser nu NS1-NS5.GRATISDNS.DK som at køre primær DNS for dit domæne, mens GratisDNS ser det som at være din DNS server der kører primær DNS. Derfor navnet "Hidden Primary".

Hvordan sætter jeg så det op i praksis?

Dette er er baseret på følgende oplysninger: DNS server's IP: 80.80.80.80, web server's IP: 80.80.80.81 og domæne: domæne.dk (DNS: xn--domne-ura.dk)

Hvordan skal jeg så sætte min egen navneserver op?

Simpelt, herunder et eksempel med BIND.

zonefil for domæne.dk:

; Dropzone from GratisDNS.dk
$ORIGIN .
xn--domne-ura.dk 43200 IN SOA ns1.gratisdns.dk. hostmaster.xn--domne-ura.dk. (
serial 2004010101
10800
3600
3600000
43200
)

localhost.xn--domne-ura.dk 43200 IN A 127.0.0.1
xn--domne-ura.dk 43200 IN MX 10 xn--domne-ura.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN A 80.80.80.81
www.xn--domne-ura.dk 43200 IN CNAME xn--domne-ura.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN NS ns5.gratisdns.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN NS ns4.gratisdns.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN NS ns3.gratisdns.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN NS ns2.gratisdns.dk.
xn--domne-ura.dk 43200 IN NS ns1.gratisdns.dk.

Hvordan adskiller den sig fra en normal sekundær zonefil?

Ikke væsentligt. men bemærk følgende ting: NS1.GRATISDNS.DK står i SOA som primær DNS og din egen navneserver er ikke nævnt som NS.

Hvad skal jeg mere vide?

  • AT du skal forhøje serial med én hver gang du laver en ændring i din zonefil.
  • AT du skal huske at tillade fri adgang til AXFR (zone transfer) af zonen, dog som minimum til de ip adresser som fremgår ved opslag af axfr.gratisdns.dk.
  • AT serial er udformet som en dato, dvs: ÅÅÅÅMMDDXX. ÅÅÅÅ = år, MM = måned, DD = dag, XX = revision. Datoen d. 3 april 2005's FØRSTE ændring skrives derfor som: 2005040301. BEMÆRK at den IKKE hedder 2005431, men 2005040301 (10 cifre)
  • AT serial som er sat for højt, ikke sådan lige er til at rette ned.
  • AT i zonefiler skriver vi domæner med IDN navne, IKKE med æøå men xn-- osv. En converter findes her.


Hvordan sætter jeg det så op hos GratisDNS? Du følge de næste syv punker:

  1. Sørg for at domænet er redelegeret til GratisDNS (Hvis du vil vide hvordan det gøres læs det her)
  2. I admin interfacet vælg "Sekundær DNS".
  3. I "Nyt domain der skal have sekundær DNS:" skriver du domæne navnet, f.eks. domæne.dk.
  4. I "IP på en allerede eksisterende primær eller sekundær server:" Skriver du den eksterne IP på DNS serveren, dvs. ikke, 127.0.0.1, 192.168.1.1 eller 10.0.0.1 osv. osv.
  5. Tryk på "Opret sekundær DNS for dette domæne".
  6. Og hvis alt går som det skal kommer du ind på en side med en liste over alle dine domæner som GratisDNS kører sekundær DNS for.
  7. Husk at din also-notify skal pege på axfr.gratisdns.dk
  8. Nu sætter du dig bare tilbage, og venter til efter næste reload. De sker kl 1 & 7 & 13 & 19 før dine rettelser er blevet kendt ude i den store verden:)


Denne guide er lavet til .DK domæner men vil virker med alle andre domæner som GratisDNS understøtter.

Vi yder ikke hjælp på dette, vi henviser til http://forum.gratisdns.dk for yderligere hjælp. Guide skrevet af, Dan Molberg (beyond.repair.dk) og Peter Larsen (www.czar.dk).

Personlige værktøjer