Flytning af internetdomæner
Fra Larsen Data wiki
Denne side beskriver, hvad en flytning af et domæne indebærer, samt hvordan du gør det.
Indholdsfortegnelse |
Hvad er en flytning?
Når du vælger at skifte udbyder (Registrator) for dit domæne, dvs. skifte teknisk, administrativ og betalings-kontakt, skal der igangsættes en flytning (engelsk: Transfer).
Der er to forskellige scenarier forbundet med flytningen, og begge kræver handling fra registranten (ejeren) af domænet.
- Flytte væk fra den uværende udbyder (Transfer Away).
- Flytte til en ny udbyder (Transfer).
Transfer Away
Det er nemt at bestille flytning væk fra vores service (Transfer Away). Du bestiller dette på vores domæne-administrationsside:
Her skal du vælge den knap, der hedder Anmod om start Transfer Away. Herefter bliver der sendt en bekræftelses-email til ejer-emailadressen for domænet. Når du har godkendt bestillingen via emailen, bliver dit domæne gjort klar til flytning, og - hvis det er påkrævet for domænetypen - afsendes en ny email til dig med en EPP/AUTH-ID-kode. Denne kode skal du bruge til at verificere flytningen hos den nye udbyder. Bestilling af Transfer Away er gratis.
Nu er dit domæne klar til at blive flyttet, og du kan bestille dette hos den nye udbyder. Når du har modtaget bekræftelse fra vores system, at din "Transfer Away"-bestiling er gennemført, er vores del af flytningen afsluttet, og den nye udbyder står herefter for resten. Det er derfor hos den nye udbyder du skal rette henvendelse, hvis flytningen trækker i langdrag. Bemærk, at det er helt normalt at en flytning tager en uge til fjorten dage, nogle gange endnu længere.
60 dages reglen
Dit domæne skal minimum have været aktivt i 60 dage hos os før du kan flytte det.
Ny udbyder benytter samme registrator/hostmaster som GratisDNS.dk
Ved flytning af domæner til en udbyder, som benytter samme hostmaster (Joker.com) som GratisDNS.dk, skal flytningen behandles manuelt. Du bestiller "Transfer Away" på normal vis, og herefter skal du kontakte den nye udbyder og bede dem oplyse deres Admin-, Tech- og Billing-handles, samt adresser på deres navneservere. Denne information skal du herefter sende via email til GratisDNS, og vi behandler flytningen. Husk at inkludere auth id /epp kode
.dk-domæner skal ikke flyttes
De skal redelegeres.
Transfer
Ønsker du at flytte dit domæne til GratisDNS.dk, skal du som det første gennemføre ovenstående procedure hos din nuværende udbyder, så dit domæne bliver klar til flytning, samt at du modtager eventuel EPP/AUTH-ID-kode. Din nuværende udbyder skal udføre denne handling, og udlevere koden, uden beregning. Hvis du bliver opkrævet et gebyr for dette, kan du blankt afvise at betale, da det ikke er tilladt at opkræve betaling for Transfer Away.
Til gengæld koster det et mindre administrationsgebyr at bestille selve flytningen. Du får dog et ekstra år lagt til domænets løbetid, når flytningen er gennemført. Du bestiller flytningen på bestillingssiden på GratisDNS.dk:
http://www.gratisdns.dk/?size=400&side=63
Når vi har registreret og modtaget betaling for bestillingen, igangsætter vi flytningen. Hostmaster (Joker.com) sender en email til ejer-emailadressen, som er noteret i WHOIS for domænet. Emailen indeholder et link, som skal aktiveres for at bekræfte flytningen. Når du har gjort dette, afsendes endnu en email til dig, som fortæller at flytningen er bekræftet og vil finde sted efter 5 hverdages behandlingstid. Når domænet er endeligt flyttet til vores service, sender vi en email til dig med et link til en faktura.
60 dages reglen
Dit domæne skal minimum have været aktivt i 60 dage hos din nuværende udbyder før du kan flytte det til os.
Nuværende udbyder benytter samme registrator/hostmaster som GratisDNS.dk
Ved flytning af domæner fra en udbyder, som benytter samme hostmaster (Joker.com) som GratisDNS.dk, skal flytningen behandles manuelt af din nuværende udbyder. Bestillingsiden på GratisDNS.dk forklarer, hvad du skal gøre.
.dk-domæner skal ikke flyttes
De skal redelegeres.
