Opsætning af email-klient
Fra Larsen Data wiki
Her er vejledninger til, hvordan du konfigurerer din email-klient/email-program til at hente post fra din postkasse på MXHotel.dk's mailserver.
Indholdsfortegnelse |
Microsoft Outlook
Når du har startet Outlook, gå til menupunktet E-mail Accounts (Dansk: E-mail Konti).
Nu får du nedenstående vindue frem.
Vælg Add a new e-mail account (Dansk: Tilføj ny e-mail konto). Så kommer følgende dialogvindue frem.
Her vælger du, hvordan Outlook skal tilgå postkassen på mailserveren. MXHotel.dk giver mulighed for at benytte POP3 og IMAP, så det er de to valgmuligheder du har her.
I denne vejledning vil vi gerne tilgå postkassen via POP3, som betyder at al post bliver hentet fra mailserveren og lagret lokalt på din egen computer. Vi markerer derfor POP3 og trykker Next.
Nu kommer nedenstående vindue frem, som skal udfyldes med oplysningerne om postkassen.
Under User Information udfylder du de informationer, som skal kendetegne din konto i Outlook. Under Logon Information indtaster du emailadressen og kodeordet til din MXHotel-postkasse. Under Server Information indtaster du mail01.mxhotel.dk for Incoming (indgående) mail server.
Du kan også benytte MXHotel.dk som udgående mailserver. I udgangspunktet skal du benytte din internetudbyders SMTP-server. Enkelte internetudbydere har dog vanskeligheder ved at få sådan en service til at fungere optimalt, derfor tilbyder vi at du kan benytte MXHotel.dk som nødløsning.
Du skal ændre oplysningerne for den udgående mail-server Outgoing mail server (SMTP). Her skal stå det samme, som for den indgående, nemlig: mail01.mxhotel.dk. Herefter trykker du på knappen More Settings... (Dansk: Indstillinger), så kommer følgende vindue frem.
Vælg fanebladet Outgoing Server (Dansk: Udgående Server). Her skal du sætte flueben i boksen som vist, at den udgående server kræver godkendelse. Oplysningerne til godkendelse er det samme brugernavn og kodeord, som du bruger til at hente post, altså til den indgående server. Derfor er det nok, at du vælger det viste felt, at den udgående server skal bruge samme login-oplysninger, som den ingående server.
Vælg herefter fanebladet Advanced (Dansk: Avanceret), og følgende vindue kommer frem.
Her skal du ændre portnummeret for den udgående server til 26.
Tryk OK til alle dialogvinduer, og din emailkonto i Outlook er nu klar til brug.
Macintosh Mail
Når du har startet Mail, vælger du Indstillinger... i menuen.
Dette åbner nedenstående dialogvindue. Her vælger du fanebladet Konti. Nu ser du indstillingerne for din emailkonto.
Du skal ændre indstillingerne for Server til udgående post. Vælg mail01.mxhotel.dk i rullemenuen, og tryk på knappen Serverindstillinger....
Hvis ikke mail01.mxhotel.dk står på listen i rullemenuen, skal du blot vælge Tilføj server.... Nedenstående vindue kommer frem.
Her indtaster du, som vist, navnet på mail-serveren mail01.mxhotel.dk. Serverport ændrer du til 26. I rullemenuen ud for Godkendelse vælger du Adgangskode. Brugernavn og adgangskode er det samme som for serveren til indgående post.
Tryk OK, og du er nu klar til at bruge MXHotel.dk som udgående email-server.









